I mit første indlæg skrev jeg nok så flot, at jeg ville udgive min bog via print on demand, og det var egentlig også det jeg troede, jeg var i gang med. Men sådan kommer det ikke at blive.
I lang tid gik jeg med overbevisningen om at firmaet BOD var stedet for mig, for her kunne man udgive sin bog selv for små penge uden at investere i et stort oplag. Men efterhånden fandt jeg ud af, at der var mange ting, som ikke lige passede til mig alligevel, og det virkede noget bøvlet at få bogens forside til at se ud, som den skulle. Desuden fandt jeg også den ene dårlige beskrivelse efter den anden om forskellige forfatteres dårlige erfaringer med stedet, så til sidst valgte jeg BOD fra igen.
Jeg fandt via anbefalinger fra et forfatterforum frem til forlaget Uhrskov, som har oprettet en form for udgivelsesservice, som de kalder for Skriv og Tryk. Du kan selv prøve at klikke på linket til dem og læse lidt nærmere, hvis du går med tanker om selv at udgive din bog.
Efter at have mailet et par gange med dem, følte jeg mig helt overbevist om at jeg havde fundet det rigtige sted at udgive min bog. Konceptet er simpelt og gennemskueligt, man får hjælp til det nødvendige og så er prisen absolut rimelig, især når man sammenligner med hvad man får som standard hos dem i forhold til andre lignende steder. Godt nok er det ikke print on demand, for man betaler for et bestemt antal bøger efter egen smag og pengepung, men til gengæld koster det ikke ret meget at få trykt flere eksemplarer, hvis det første oplag bliver solgt.
Så mit første oplag bliver ganske lille, for når først jeg har taget eksemplarer fra til mig selv, til anmeldere og dem som har været så flinke at forudbestille bogen, så er der ca. 30 eksemplarer tilbage til at blive solgt til biblioteker og via boghandlere. Det er jo ikke så meget, og jeg håber naturligvis, at de hurtigt bliver solgt allesammen, så der skal trykkes flere. Men hvis ikke det går, så er det trods alt en begrænset investering.
Mit håb er i første omgang, at bogen kommer til at tjene sig selv ind, og dernæst at der kommer penge nok ind til at betale udgivelsen for næste bog.
Men det må tiden vise! Lige nu er min glæde og forventning over den nærtstående udgivelse på højdepunktet, og min gode ven Lars arbejder med de sidste detaljer på forsiden til bogen.
Og jeg lyver ikke, når jeg siger at det er den flotteste forside jeg har set i mange år!
Denne blog omhandler mine aktiviteter som dansk fantasy forfatter i universet Niacondra.
torsdag den 17. maj 2012
fredag den 4. maj 2012
Første indlæg - baggrundshistorie
Jeg er i skrivende stund 39 år gammel (men det varer jo ikke evigt...) og siden teenagealderen har jeg gået med en drøm om at blive forfatter. Det har hele tiden været fantasy, som har været min store passion både at læse og skrive.
Igennem mange år, siden en gang i 1990, har jeg med store mellemrum skrevet på flere manuskripter og har undervejs begået samtlige kendte (og ukendte) begynderfejl indenfor romanskriveri. (men mere om det i et andet indlæg)
I 2004 blev en del af drømmen til virkelighed, da jeg fik udgivet første del af en planlagt trilogi, Skyggen over Niacondra, ved forlaget Alrune. Bogen blev flot illustreret med forside, kort og portrætter udført af mine gode gamle ven Lars Madsen. Grundet meget forskellige indstillinger og forventninger til projektet mellem forlaget og undertegnede blev det ikke til flere udgivelser dengang, og drømmen måtte efterfølgende lægges på hylden nogle år, blandt andet grundet sygdom. Jeg arbejder nu på nedsat tid på en lille friskole her på Midtfyn, og har igen fundet roen og lysten til at gå igang med skriveriet.
Efter grundig gennemarbejdning af manuskriptet til anden del af trilogien, prøvede jeg i løbet af 2011 flere gange at sende det ind til forskellige forlag, og fik 4 ud af 5 gange god respons på selve manuskriptet og dets kvalitet, men afslag alle gange. Da jeg altid har været noget ked af at se den første bog stå alene på bibliotekerne (hvor den trods alt var flittigt udlånt de første par år), er jeg nu nået dertil hvor jeg vil udgive den selv via det voksende populære koncept, print on demand. Det vil sige at der ikke trykkes et stort oplag fra starten, men kun efter behov når kunder, boghandlere og biblioteker bestiller ens bog.
Hertil har jeg hentet stor inspiration fra de mange gode indlæg på forfatterens Steen Langstrups blog, og går du selv i lignende tanker, så besøg Steens blog her og læs de mange gode indlæg om emnet der.
Jeg har oprettet en blog for at have et sted, jeg kan lufte mine tanker som spirende forfatter, både for min egen skyld og for andre i samme situation. Forhåbentlig kan bloggen også på sigt tjene som inspiration til at forfølge sine drømme.

Etiketter:
baggrund,
forhistorie,
personligt,
udgivelser
Sted:
5750 Ringe, Danmark
Abonner på:
Opslag (Atom)