Manuskript afleveret!
Så er manuskriptet til min næste bog, Magerens Arvtager, afleveret til forlaget. Det er en sær fornemmelse, synes jeg. En blanding af buldrende nervøsitet og boblende glæde. :-)
Nu er det ude af mine hænder, ikke flere smårettelser og omrokeringer, og det er nu en stor lettelse. Selvfølgelig, når jeg får prøveeksemplaret tilsendt, så skal det jo gås igennem med forstørrelsesglas fra ende til anden, men det er alligevel noget andet.
Nu er det kronen på værket, glasuren på kagen - eller mere præcist - omslaget der afventes.
Min gode ven og illustrator til bogen, Lars, har virkelig lagt sig i selen, og resultatet har overgået mine forventninger mange gange. Jeg ville gerne lægge en lille forsmag på forsiden med her, men det bliver først, når Lars giver grønt lys.
Indtil da må jeg bare øve mig i tålmodighed. :-D